Vikingernes almindelige udrustning var sværd, bue, spyd, økse, skjold, jernhat og en kampskjorte. Dertil grå eller finere lange blå bukser. Herudover anvendte de som transportmiddel til havs og op ad floderne en grundtgående ro- og sejlbåd af typen snekke med mindst 24 årer.
Kun særligt velhavende havde sværd og brynje, men i hvert fald havde styrmanden en brynje. Sværdenes klinger var damaskerede, det vil sige, at klingen var smedet dels af kulstoffrit, dels af opkullet stål, hvilket giver et mønster af lyst og mørkt stål. Klinger fra Rhinlandeti Frankerriget var utroligt eftertragtede på grund af den høje kvalitet. Som regel stod smedens navn som varemærke i klingen, men vikingerne læste det som sværdets navn. Og mente at sværdet havde en personlighed.
De fleste vikinger havde en form for jernhat af jernbånd eller en rigtig hjelm. Konger og hærførere havde særligt flotte hjelme, så det var nemt for hirdmændene at følge dem og beskytte dem i kampen. En konge, Erik Vejrhat, havde et lille flag på hjelmen, Guldharaldhavde en guldhjelm med massiv guldspids. Der findes en gravsten med en afbildning af en mand, som ofrer en hest. Manden er iført en hornet hjelm, så man ved, at disse hjelme fandtes i vikingetiden. Der kan dog være tvivl om udbredelsen og hvilket formål de har tjent. En hjelm med horn ville have været meget upraktisk i kamp af flere grunde; Man ville f.eks. let kunne komme til at prikke øjet ud på sidemanden i båden, hornene ville tage fat i tovværk og grene, de kunne rammes og slås af i kamp, samt fjenden ville med hornene have et "håndtag" at kunne tage fat i. Hjelme med horn må som eneste fordel i kamp, have været deres skræmmeeffekt. Man har muligvis også haft hjelme med horn tidligere i jernalderen, men både i vikingetid og jernalder, må disse hjelme højst sandsynlig have være anvendt i hellige ceremonier og ritualer.
No comments:
Post a Comment